Ledige stillinger hos CasaShop

CasaShop søger nyt medlem af familien  –  sælger med hoved, krop og fødder dybt forankret i internationalt og nationalt design
 
Vi søger en møbeluddannet sælger til vores forretning i det indre København med stor passion for salg.

Da vi er et lille team vil du have et naturligt samarbejde med alle i butikken. Ingen dage er ens. Kunderne kommer i sol og regn. Nogle dage kommer der pallevis af varer. Andre dage er der tid til at støvsuge og vande planter. 

Din fornemmeste opgave er at fange kunderne, der kommer ind i butikken og sørge for at de får en sublim oplevelse af kundeservice og indsigt i det pågældende møbel, så de ikke kan lade være med at komme igen og igen og igen.
 
Du har erfaring fra salg indenfor møbelbranchen eller lign. branche, og vi håber du bringer stor passion for salg og viden med dig, men at du er mindst lige så interesseret i at få mere og ny indsigt i netop vores felt indenfor møbelbranchen. 
 
Du skal have kendskab til e-conomic og SmartWeb. 
 
37 timer pr uge + frokost og 2 lørdage pr. mdr.  
 
Løn efter aftale.
 
Ansøgning med CV og billede sendes til job@casashop.dk
  
Ansøgninger modtages frem til d. 18. oktober 2020
Vi afholder løbende samtaler, så ansøg hurtigst muligt.
 
 
CasaShop søger nyt medlem af familien – elev med speciale i møbler
 
Da vi er et lille team kommer du hurtigt i berøring med alt hvad der kræves af butikslivet - både driften af den fysiske butik og vores webshop, samt hvad der driver os der arbejder her. Eksempelvis med vores indkøber, hvis du oplever der mangler en vare som er efterspurgt  -  vores dekoratør, hvis du oplever en del af udstillingen ikke rykker eller vores webafdeling, hvis du fornemmer at du kan lave et mersalg via den kanal og/eller en vare afviger eller ikke er oprettet.
 
Ingen dage er ens. Kunderne kommer i sol og regn. Nogle dage kommer der pallevis af varer - andre dage er der tid til at støvsuge og vande planter. 

 

Vores kunder søger i alle retninger og de fleste kunder kommer velforberedte. Vi klæder dig på løbende med viden om møbeldesign og funktionalitet og du får kendskab til en bred palet af danske og udenlandske producenter indenfor møbelbranchen. Både internationalt og nationalt er der en hæsblæsende udvikling indenfor alt design til hjemmet og her skal du have interesse i at holde dig ajour.
 
37 timer pr uge + frokost inkl 2 lørdage pr. mdr. 
 
Løn efter aftale.
 
Uddannelsen tager 2 år med 4 ophold af 14 dage på Handelsfagskolen i Odder og afsluttes med en fagprøve. 
For at kunne starte på forløbet, skal du have gennemført en EUD, EUX, HHX eller et andet gymnasieforløb suppleret med en 5 ugers EUD.
 
Ansøgning med CV og billede sendes til job@casashop.dk
 
Ansøgninger modtages frem til d. 18. oktober 2020
Vi afholder løbende samtaler, så ansøg hurtigst muligt.