









VK-1 er et typisk geometrisk Vibeke Klint design i fladvæv fra 1980’erne. Vibeke Klint designede oprindeligt tæppet til Den Danske Nationalbank.
Tæppet fås i sort med hvide lodrette og vandrette striber og røde kvadrater i 2 af hjørnerne, eller i hvid med sorte lodrette og vandrette striber og orange kvadrater i 2 af enderne.
I samarbejde med Klint familien og væver Gitte Annette Knudsen, som arbejdede for Vibeke Klint igennem en årrække, har NordicModern sat en udvalgt kollektion bestående af 6 forskellige tæppedesigns i produktion. Designet er baseret på unika tæpper, der aldrig har været i produktion før.
Kollektionen af håndvævede Vibeke Klint tæpper bliver til i det nordlige Indien. Her samarbejder NordicModern med tredje generation, søn og ejer af et lokalt produktionsværksted med tilhørende farveri og showroom, der har stolte håndværkstraditioner, indgående erfaring med væveteknikker og et solidt kendskab til materialer. Sammen udvælger vi de bedst egnede garnkvaliteter og materialesammensætninger.
Hvert enkelt tæppe er håndvævet og derfor unikt. Vævningen varierer en smule fra tæppe til tæppe, afhængig af personen, som væver tæppet. Det er en del af tæppets karakteristika. Desuden er uldgarnet håndfarvet, og der kan derfor forekomme variationer i farvetonerne pga. uldens og farvningens natur.
Alle tæpperne fra NordicModern er i 100% uld fra New Zealand. Ulden har en naturlig coating som gør den naturlig skidtafvisende og brændsikker.
Da alle tæpper er håndvævede må mindre størrelsesvariationer op til 3% accepteres.
Vedligeholdelse
Daglig rengøring: Jævnlig støvsugning når tæppet er nyt. Det er normalt at tæpper producerer en smule overskydende fnuller i en periode efter køb. Støvsug altid mod plien og aldrig modsat.
Pletter: Dub straks med en hvid bomuldsklud for at undgå at pletten trænger gennem fibrene. Tør derefter forsigtigt med en smule vand og dub igen med en hvid bomuldsklud. Hvis pletten ikke forsvinder må tæppes renses af et professionelt tæpperenseri fx. vaskeriet.dk
For at undgå pletter fra gulvet anbefaler vi at bruge et underlag. Tæpper af warp repp teknik bør altid have et underlag. Brugen af underlag forlænger også tæppets levetid.
Det er god idé at vende tæppet to gange om året for at undgå ujævnheder. Placér plastik- eller filtbeskyttelse under fødderne på tunge møbler som står på tæppet.
Bemærk at farvene kan falme hvis tæpperne er udsat for sollys for en længere periode.
Certifikater
Alle tæpper fra NordicModern er certificeret med GOODWEAVE INTERNATIONAL-certifikatet. Et certifikat som står for bæredygtighed og etisk korrekt produktion uden brug af børnearbejde. Læs mere om GOODWEAVE INTERNATIONAL HER
Design | Vibeke Klint |
Producent | NordicModern |
Specifikationer | 140 x 215, 160 x 248, 200 x 310 cm |
Farver | Sort / Hvid eller Hvid / Sort |
Materialer | Kęde: Ren hųr - Skud: 100% new zealandsk uld |